Danmark har onsdag den 15. november valgt at intervenere i en sag anlagt af Gambia mod Myanmar ved . Det gør Danmark sammen med Canada, Frankrig, Nederlandene, Storbritannien og Tyskland.

I sagen anklager Gambia Myanmar for at have overtrådt sine forpligtelser under FN’s folkedrabskonvention for handlinger mod Rohingya-minoriteten i Myanmar.

Udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, udtaler:

”Alle stater i verden har en forpligtelse til at forebygge og bekæmpe af folkedrab. Det er en fælles opgave. Når Danmark nu deltager i denne fællesintervention ved Den Internationale Domstol er vi med til at sikre, at FN’s folkedrabskonvention bliver overholdt, og at militærregimet i Myanmar bliver stillet til ansvar for sine handlinger.”

Danmark støtter samtidig den uafhængige undersøgelseskommission for Myanmar (IIMM), som er nedsat af FN’s Sikkerhedsråd, med 2,5 mio. kr. Undersøgelseskommissionen i færd med at indsamle beviser, der skal dokumentere, om der er begået alvorlige internationale forbrydelser og brud på folkeretten.

I forbindelse med interventionen i sagen mod Myanmar har Canada, Danmark, Frankrig, Nederlandene, Storbritannien og Tyskland udstedt følgende fællesudtalelse:

“Today, Canada, Denmark, France, Germany, the Netherlands and the United Kingdom filed a joint declaration of intervention in the case brought by The Gambia against Myanmar at the International Court of Justice.

In these proceedings, The Gambia alleges violations of the Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide (Genocide Convention). It argues that Myanmar’s security forces perpetrate widespread and systemic “clearance operations” against the Rohingya, and that “genocidal acts committed during these operations were intended to destroy the Rohingya as a group, in whole or in part, by the use of mass murder, rape and other forms of sexual violence, as well as the systematic destruction by fire of their villages, often with inhabitants locked inside burning houses”.

Canada, Denmark, France, Germany, the Netherlands and the United Kingdom are exercising the right to intervene in this case under Article 63(2) of the Statute of the Court in order to set out their interpretation of the relevant provisions of the Genocide Convention before the Court. They recall that the Genocide Convention requires States Parties to prevent the crime of genocide and hold those responsible to account.

Canada, Denmark, France, Germany, the Netherlands and the United Kingdom further reaffirm their commitment to accountability and the international legal order and stress the Court’s vital role in the peaceful settlement of disputes as the principal judicial organ of the United Nations.”

Kilde: Udenrigsministeriet

To ansatte fra Red Barnet var blandt de over 30 mennesker, der blev dræbt i et voldsomt angreb i Myanmar 24. december. Det bekræfter hjælpeorganisationen tirsdag.

De to mænd var "blandt de mindst 35 mennesker, heriblandt kvinder og børn, der blev dræbt", skriver Red Barnet i en meddelelse.

- Militæret tvang folk ud af deres biler, anholdt nogle, dræbte mange og brændte ligene, meddeler Red Barnet.

En af de to mænd, der nu er bekræftet dræbt, var med til at uddanne lærere i Kayah-delstaten. Den anden havde arbejdet for Red Barnet i seks år.

Red Barnets øverste chef, Inger Ashing, kalder nyheden om deres død "fuldkommen forfærdelig".

Læs nærmere på: BT

FN's nye udsending til Myanmar, Noeleen Heyzer, er "dybt bekymret" over blodsudgydelserne i landet. Hun opfordrer til en nytårsvåbenhvile mellem Myanmars militær og dets modstandere.

Det siger hun i sin første offentlige udtalelse, siden hun tiltrådte posten som FN's udsending til Myanmar. Hun blev udpeget i oktober. Noeleen Heyzer "er dybt bekymret over den fortsatte optrapning af volden" i flere dele af Myanmar.

I de seneste dage har der været nye sammenstød mellem militæret og etniske oprørsgrupper i nabodelstaten Kayin. Det har sendt tusindvis af mennesker på flugt mod grænsen til Thailand.

En talsmand for militærstyret sagde i weekenden, at militæret har angrebet oprørsgrupper i Kayah-delstaten fra luften.

Læs nærmere på: MSN

Militæret i Myanmar stod i juli angiveligt bag en række massedrab på civile, der kostede mindst 40 mænd livet.

Det skriver BBC på baggrund af en længere efterforskning.

Øjenvidner og overlevende har fortalt til mediet, hvordan soldater på helt ned til 17 år i flere landsbyer samlede beboerne sammen, inden de adskilte mændene og slog dem ihjel.

Drabene fandt sted i bydistriktet Kani Township i det centrale Myanmar ad fire forskellige omgange.

Video og billeder fra episoderne viser angiveligt, hvordan mændene blev tortureret, inden de blev dræbt og derefter begravet i overfladiske grave.

Mediet har forholdt beviserne for Zaw Min Tun, der er talsmand for Myanmars militærstyre. Han benægter ikke, at militærets soldater har stået bag massedrabene.

FN er for tiden ved at efterforske flere meldinger om, at militæret i Myanmar har forbrudt sig mod menneskerettighederne.

Læs nærmere på: SN.dk

Op mod 100 mennesker savnes efter et jordskred ved en jademine i Myanmar, fortæller en redningsarbejder. Omkring 200 redningsarbejdere er sat ind for at lede efter de savnede.

En embedsmand fortæller til lokale medier, at der er frygt for, at omkring 80 mennesker er blevet fejet ned i en sø af mineaffald. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jordskreddet i Hpakant-området i delstaten Kachin fandt sted omkring klokken fire lokal tid. Området ligger tæt på grænsen til Kina.

Minerne tiltrækker fattige arbejdere fra hele Myanmar på jagt efter ædelsten. Ædelstenene eksporteres primært til Kina.

Læs nærmere på: Kristligt Dagblad

“Jeg synes, vi soldater bliver udnyttet af vores ledere til gavn for dem selv. Hvis han (øverstkommanderende Min Aung Hlaing) vil være tyvenes konge, så må han stå på egne ben. Jeg vil ikke bære ham.”

Sådan lød det i maj fra kaptajn Nyi Thuta, der var den første, der stod frem på sociale medier med en erklæring om, at han var deserteret og havde sluttet sig til modstandsbevægelsen CDM – Civil Disobedience Movement.

Han har dannet en soldatergruppe, People’s Soldiers, der hjælper andre med at desertere og laver kampagner, der oplyser soldater om forholdene i hæren.

Et andet eksempel, som forskerne Ah Lynn fra Myanmar og Helene Maria Kyed fra Dansk Institut for Internationale Studier, har taget med i den rapport, de for nyligt har udgivet på DIIS, er sergent Yin Lei Lei. Hun var selv gravid under militærkuppet 1. februar 2021, og da hun hørte at en gravid lærer var blevet skudt af sikkerhedsstyrkerne under en fredelig demonstration, havde Yin Lei Lei fået nok.

“Jeg blev nødt til at stå op for mit ufødte barns rettigheder,” fortæller den første kvindelige desertør. Herudover ville hun, som mange andre, ikke deltage i de brutale aktioner mod civile.

“Militæret skal beskytte landet, men i Myanmar dræber militæret borgerne og vil altid styre landet. Jeg vil stå på folkets side,” siger Yin Lei Lei.

Forskerne understreger, at omkring 2000 desertører ikke er mange ud af en samlet styrke på et sted mellem 300.000 og 350.000 soldater. Der er heller ingen tegn på, at det har fået de øverste ledere til at ændre kurs eller skabt splittelse i militæret. Men det er et symbolsk slag mod magthaverne, og det er ikke sket før, at soldater deserterer for at slutte sig til en demokratibevægelse.

For de fleste desertører har de voldelige aktioner mod civile haft stor betydning, men det har også spillet ind, at militæret ses som uretfærdigt, korrupt og udbyttende. Imod taler blandt andet, at det er svært og kan være farligt at forlade militæret på ureglementeret vis.

Læs nærmere på: Globalnyt.dk

Sådan lød dommen i dag over Myanmars afsatte leder, Aung San Suu Kyi, der her til morgen blev idømt to år for at opildne til oprør mod landets militærstyre og to år for at forbryde sig mod landets corona-restriktioner.

Det oplyste unavngivne kilder i Myanmars militærstyre til flere internationale medier her til morgen.

Dagens domsafsigelser er formentlig kun de første i en række af domme, der venter demokratiforkæmperen. Hele 11 sager er nemlig blevet rejst mod Myanmars tidligere leder, siden hun og den demokratisk valgte regering blev afsat ved et militærkup i starten af februar.

Aung San Suu Kyi har erklæret sig uskyldig i samtlige anklager mod hende, som tæller alt fra ulovlig besiddelse af walkie talkier til brud på landets hemmelighedslov.

Amnesty International kalder dagens dom over den tidligere leder for et forsøg på at kvæle den folkelige modstand i Myanmar.

- De hårde domme, der er blevet givet til Aung San Suu Kyi på baggrund af falske anklager, er det seneste eksempel på militærets beslutsomhed i forhold til at udrydde al modstand og kvæle alle friheder i Myanmar, lyder det i en meddelelse.

Læs nærmere på:

• DR Nyheder
• TV2 Nyheder
• Jyllands-Posten

Sikkerhedsstyrker har søndag morgen i Myanmar kørt en bil ind i folk, der demonstrerede mod det kup, som fandt sted i februar i landet. Dusinvis af mennesker er blevet såret, og der frygtes også at være døde.

Det oplyser to vidner til hændelsen, som fandt sted i storbyen Yangon.

Over 1300 mennesker er blevet dræbt siden kuppet. Men ikke desto mindre er der fortsat spredte protester mod militæret.

Læs nærmere på: Jyllands-Posten